Om os

Dansk Lydproduktion er et klassisk lydfirma med rødder i den københavnske musikscene i 80´erne. Vel etableret op igennem 90´erne og 00´erne, har vi bevaret fokus på den gode lyd og det gode udstyr i en branche som har undergået store forandringer, ikke mindst med overgangen til digitale løsninger i alle led af kæden. Hos DLP finder du det bedste indenfor wireless, IEM, mixerpulte samt high-end produkter fra en række af de førende leverandører indenfor højttalerdesign, mikrofoner og amps.
Vi holder fast i at vi er et lydfirma. Derfor finder du ikke special designede sceneløsninger og store movinglight-pakker i vores sortiment. Derimod finder du en troværdig partner i seriøse lydløsninger, der lytter. Både til dig og til de kilder som vi forstærker. Har du brug for en samlet pakke Lyd/Lys/Scene klare vi selvfølgelig også den og vi har stor erfaring med open-air festivalløsninger, konferencer og ikke mindst koncertafvikling.

Vi leverer professionelle løsninger samt teknikere til alle former for koncerter, firmaevents, festivaler, udstillinger, konferencer m.m.